Ordensreglement

Alle medlemmer skal have det rart i  vores vinterbadeklub. Derfor opfordrer vi til at du som medlem:
  • Optræder høfligt overfor øvrige medlemmer såvel i tale som i adfærd.
  • Hilser på hinanden, når vi mødes på broen, i vandet og i klubhuset.
  • Udviser omsorg for - og hjælpe hinanden.
  • Byder nye medlemmer velkommen.
  • Deler ud af erfaringer og gode råd.
  • Udviser ikke krækende adfærd overfor andre. 
  • Det er klubbens anbefaling, at medlemmerne i videst muligt omfang bader i grupper, af hensyn til sikkerheden.
  • Medlemmerne overholder lukning af omklædningsrummene i den udmeldte periode for rengøring.
  • Omklædningsrummene anvendes kun til omklædning og ikke til opbevaring af personlige genstande eller kæledyr. (Læs afsnittet vedr. kæledyr)

Ophold i omklædningsrummene:

  • Vi har ikke faste pladser
  • Damerne klæder om i lokalet på venstre hånd
  • Herrene klæder om i lokalet på højre hånd
  • Ved spidsbelastninger fordeler vi os uanset køn, men det er selvfølgelig i orden at sige fra.

Der er to toiletter i midten af de to omklædningsrum, disse er til fælles afbenyttelse.

Nøgenbadning:

  • Der bades året rundt, med eller uden tøj, efter medlemmerne eget valg. 
  • Der kan forekomme nøgenbadning - hovedsageligt i tidsrummet 06:00 - 08:00 alle ugens dage. 

Sikkerhed:

  • Badning og ophold på badebroen er på eget ansvar.
  • Bad med omtanke, af hensyn til din egen og andres sikkerhed.
  • Broen og trapperne kan være farlige i stormvejr og ved frost. 
  • Pas på krydsende biler og cykler, når du går til og fra vandet. 

Klubben henviser til de 8 vinterbaderåd:

  1. Tjek badeforhold og kend redningsudstyret. Hold øje med vejret.
  2. Pas på is på trappe og bro.
  3. Sænk kroppen roligt ned i vandet.
  4. Bad aldrig alene.
  5. Træk vejret roligt.
  6. Hold øje med hinanden.
  7. Hold dig tæt ved trappe eller opgang.
  8. Svøm aldrig under isen.

Gæster:

Gæster er tilladt i klubben, hvis de inden adgang har købt en gæstebillet og følges med et medlem af klubben.

Kæledyr:

Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr i omklædningsrummet. 

Fotografering:

Området i og omkring omklædning er foto-frit område.

Ved arrangementer ophæves forbudet og medlemmer der ikke ønsker at få taget billeder bedes sige det inden billederne lægges i det lukkede billedgalleri

Rygning:

Rygning er kun tilladt udenfor klubhuset, så det ikke er til gene for andre medlemmer der opholder sig i og ved klubhuset. Brug der opstillede askebægere til aske og skoder.